18. januar 2018
Bog: Jobsøgning
Af Bent Schiødte Jørgensen, Forlaget Globe




Jobsøgning - en håndbog i personlig markedsføring Om Bogen

Jobsøgning er i høj grad et spørgsmål om at markedsføre sig selv og sin arbejdskraft. Du er ikke en køber, der skal have et job - du er en sælger, der tilbyder sin arbejdskraft. Det er præcist budskabet i denne bog. Bent Schiødte Jørgensen har mange års erfaring fra begge sider af skrivebordet og øser af sin viden om kommunikation, forhandlingsteknik, ansættelseskontrakter, menneskekendskab – og alt sammen sat i scene med anekdoter og et snert af humor, der holder læseren fanget.

Et vigtigt element i markedsføring er at kende varen, i dette tilfælde er varen dig selv! Mange sjove og grænseover-skridende opgaver og situationer, som du selv kan afprøve i praksis, giver dig fuld kendskab til varen, nu skal den bare sælges. Bogen henvender sig til alle, der vil have et job også dig, der allerede har arbejde, men gerne vil afprøve nye muligheder eller gøre en indsats for at udvikle dit ansættelsesforhold til noget nyt og bedre. Bare klø på – der ligger måske et nyt og spændende liv og venter på dig!

Om forfatteren
Bent Schiødte Jørgensen er født i Randers i 1936, gik på engelsk ostskole i Afrika (Zimbabwe) og efterfølgende aftjent værnepligt som sergent i Flyvevåbnet.

Karriereforløb
Fra 1962 til 1980 kontorchef hos Nestlé, souschef hos Brødrene Gram/Øst, personalechef i Statens Bibliotekstilsyn samt administrationschef i Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Overgik i 1980 til konsulentstatus, først som erhvervskonsulent i en kendt funktionær organisation samt indtil 1993 konsulent i hovedorganisationen FTF.
Her efter beskæftiget til 2003 som konsulent i Danske Sælgere og har primært arbejdet med rekruttering for danske og udenlandske virksomheder (”headhuntning”). Men desuden i mange år været kursusleder/instruktør på et utal af kurser indenfor jobsøgning, uddannelse, karriereplanlægning, forhandlingsteknik, Den 3. Alder … og meget andet.

Uddannelse, tillidshverv m.v.
Erhvervsøkonom MDM (Masters Diploma in Management) med specialerne markedsføring, personaleadministration, regnskab og informatik samt diplomsælger. Landsformand for Dansk Merkonomforening i over 3 år. Siddet i flere bestyrelser, udvalg, udviklings-grupper, skrevet utallige artikler, holdt mange foredrag og er forfatter til bogen Jobsøgningsteknik. Optaget i Directionary of International Biography (“Who is Who”). Sideløbende eget konsulentfirma JS MANAGEMENT, der beskæftiger sig med rekruttering, personlighedstestning, personaleudvikling m.v.


Køb bogen online: www.Globe.dk