18. januar 2018
Hos Excellent ansætter vi dygtige medarbejdere – uden at skele til race, religion eller handicap
Af HR Direktør Per Clausen, Tradimus Excellent




Excellent har mere end 500 medarbejdere i Danmark og tilbyder teknik- og outsourcing-løsninger inden for kundeservice, telemarketing og automatiserede tjenester. Hemmeligheden bag virksomhedens succes er: Et engageret, veluddannet og kompetent personale.


HR Direktør Per Clausen fortæller her om Excellent’s erfaringer med handicappede med-arbejdere, som virksomheden gerne ansætter. På lige fod med andre ansatte

- Vi føler, at mennesker med handicap sagtens kan arbejde hos os. Vi antager dem på lige fod med andre ansatte, bare de lever op til de krav, vi har til medarbejdernes kvalifi kationer, ud-taler Per Clausen.

- Hos os betyder det utroligt meget, at man er serviceminded, at man taler godt og tydeligt dansk, og at man er villig til at lære. Især det sidste er vigtigt, idet alle vores ansatte deltager i et internt uddannelsesprogram, når de starter hos os.

- Uddannelsesprogrammet strækker sig over en længere periode, og når man er igennem det, har man lært sig en masse færdigheder, man kan have glæde af i det daglige arbejde og i sit privatliv. Færdighederne kan desuden bruges senere, hvis man efter nogle gode år hos Excellent føler, man er kommet så langt, at man vil videre.

Tilskuddet er ikke vigtigt
- Når vi ansætter en handicappet, så skeler vi ikke til det tilskud, vi kan få.

Vi mener grundlæggende, at man får større glæde af medarbejdere, der er ansat på grund af deres kvalifi kationer, end fordi der følger et tilskud med.

- Vi synes, at vi har fundet fl ere velkvalificerede medarbejdere blandt medlemmerne i DSI’s medlemsorganisationer. Og vi har indtil nu ikke haft behov for at søge yderligere hjælp til speciel indretning af arbejdspladser, fordi vores kontorhus på Peter Bangsvej allerede er meget handicapvenligt med elevatorer og frit fl ow på de enkelte etager.

Vi ser mere på personen
- Som virksomhed mener vi selv, at vi har meget at byde på, som man måske ikke kan andre steder. Føler vi, at personen, vi sidder overfor, kan få service ud gennem telefonen, så er det uinteressant for os, om personen er indvandrer, går anderledes klædt eller er handicappet. Vi ser mere på personen – og har man talefejl eller talebesvær, så er man lige så uegnet til jobbet, som hvis man f.eks. taler en dialekt, der er uforståelig for andre.

Company Values
Excellent har en række Company Values, som er fælles overalt. Værdierne: Menneskelig, motiveret, åben, dynamisk og målorienteret dækker over en masse holdninger, som afspejles i rekrutteringen af nye medarbejdere.

- Værdierne sikrer, at vi altid har en mangfoldig medarbejderstab. Vi sætter nemlig pris på den gensidige berigelse, der ligger i at have ansatte, som afspejler det danske samfund, fortæller Per Clausen.

Ansætter gerne flere handicappede
- Så vi er ikke decideret gået forrest, men vi har altid udvalgt de bedst egnede, og så er der altså også blevet ansat nogle handicappede, som vi har stor glæde af. Ja, vi er så glade for vores handicappede medarbejdere, at vi gerne ansætter fl ere, hvis de søger hos os. Her møder vi jo kunderne gennem telefonen, og klarer man det godt, så ligger vejen åben hos Excellent.





Om Tradimus Ecellent
Tradimus Excellent er en førende outsourcingvirksomhed inden for kundeservice. Vi øger vores kunders salgstal og skaber merværdi ved at håndtere og udvikle deres kunde-interaktioner. Excellent har siden marts 2006 indgået i Tradimus-koncernen og har dermed skiftet navn til Tradimus Excellent. For yderligere information, se: www.exlnt.dk eller www.tradimus.com