21. marts 2019
Når en ”ægte” historiefortæller møder erhvervslivet
Af -




Når en ”ægte” historiefortæller møder erhvervslivet

I sin nye bog beretter historiefortælleren Svend-Erik Engh om hvordan man krydser en gammeldags historiefortæller med nutidens hektiske erhvervsliv.

Det er ikke mere end et par år siden at storytellingbølgen væltede over os, som den seneste af kommunikation- og reklame-branchens opfindelser; Ja, historier kan noget og de kan bruges som ledelsesværktøj! Snart stod de første konsulenter klar til at analysere, systematisere, modelisere og anvende fortællingskunsten som værktøj. Men hvad sker der når en fortæller tager rejsen den anden vej og ud fra sin kunst går erhvervslivet i møde?

Fortællinger er en måde at dele værdier på.
En måde at sætte ord på fremtiden, på visionerne, og at beskrive kulturen på. Derfor er historierne også vigtige på arbejdspladsen og kan rigtigt brugt være et meget effektivt ledelsesværktøj.

Svend-Erik Engh er, har altid været, og betragter stadig sig selv som, historiefortæller – en ægte historiekunstner. Han har i det meste af sit voksne liv fortalt historier på festivaler, i teatre osv. Men først for fem år siden, da han mødte amerikaneren Steve Denning, opdag-ede han historiernes virkning i virksomheder og organisationer. Siden da, har han gjorde sig mange erfaringer i fortællingens kunst og hvad der opstår når de to verdener, to kulturer – fortælling og forretning – mødes. Det er der nu kommet en bog ud af.

I hans bog ”Fortæl en historie – bliv hørt, bliv forstået, skab vekselvirkning” beskriver han på en billedrig og overbevisende måde hvordan historier virker. Samtidig advarer han mod en af de værste faldgruber: Uden viden om og respekt for hinanden, lykkedes de to kulturer ikke at mødes på en ordentlig måde.

I bogen, introducerer Svend-Erik Engh ”vekselvirkning” et centralt begreb for forståelsen af historiers virkning og anvendelse. Et begreb der tager historiefortællingen tilbage til sin rette perspektiv, nemlig tovejskommunikation og interaktion mellem mennesker hvor historien kun opstår – og giver mening – i kraft af interaktionen mellem lytter og fortæller, mellem ledelse og medarbejdere, mellem kunder og virksomheden!

Bogen, der henvender sig til både historiefor-tællere og forretningsfolk, er et vigtigt bidrag til forståelsen af hvordan fortællings-kunst og forretningsverden kan mødes og vekselvirke.

Om sin kunst skriver Svend-Erik Engh ”Jeg er kunstner, ikke konsulent. Jeg har holdt en del præsentationer og workshops, som har været fiaskoer. Og jeg har naturligvis haft nogle dage, hvor armene ikke kunne komme ned for begejstring. Succeserne er kommet, når jeg har fastholdt fokus på mit udgangspunkt som kunstner. For mig betyder det at være kunstner, at jeg ser verden som et sted, hvor paradokser mødes, hvor poesien råder og hvor verden engang imellem vendes på hovedet. Det klæder verden engang imellem at få sådan en tur i rutsjebanen.”...

1. Jeg kan fortælle historier.

2. Jeg kan lytte til historier. Historier skal fortælles, som om du fortalte om noget, der
lige var sket ude på gaden. Business folk bliver så nervøse, når de skal fortælle historier, der har kostet en bondegård at finde af et eller andet smart konsulentfirma eller når de ved, at hele fremtiden for virksomheden eller organisationen afhænger af, at de fortæller den godt. Jeg er kunstneren, der så kan sige til dem, at det ikke er så vigtigt. Drop din vilje og lad mig høre din historie, fra menneske til menneske.

3. Jeg kan vende tingene på hovedet, være kreativ og finde løsninger, som ikke lige
ligger for. Der er en fare i mødet mellem folk fra erhvervslivet og kunstneren.
Det er bl.a., at jeg som kunstner risikerer at forsvinde. At jeg glemmer læderjakken og
rullekraven. I stedet tager jeg det pæne tøj på, prøver at ligne en million og i det
hele taget opføre mig som alle andre i erhvervslivet.