21. februar 2018
Vi arbejder gerne mere – for højere løn
Af Magasinet, På jobbet


Mange er klar til at arbejde flere timer om ugen, hvis de får betydeligt mere i løn, viser undersøgelse.

Hvis bare pengene følger med, så er danskerne klar til at arbejde mere. Især er de unge arbejdsivrige, viser en undersøgelse, Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 958 privatansatte LO-lønmodtagere, og opgørelsen taler sit klare sprog. 42% vil gerne arbejde mere, hvis de får en ”betydelig” lønforhøjelse. Ugebrevet afslører dog ikke, hvor mange fl ere kroner, der skal i kassen for at få folk til at blive på arbejde i mere end de normale 37 timer om ugen.

Blandt de unge under 30 år, siger 61% ja tak til mere arbejde, hvis der følger mange penge med.

Hvis alle lønmodtagere arbejdede en time mere om ugen, ville det svare til 65.000 ekstra beskæftigede i Danmark.