18. januar 2019
Massiv vækst i mængden af jobannoncer online
Af Job-Support Danmark®


Arbejdsmarkedet: Job-Support Danmark A/S går imod strømmen!

Den nylige rapport udsendt af Danske Bank og Jobindex viste en mulig vending i jobmarkedet med et fald på 11% i mængden af indrykkede jobannoncer, hvilket ikke mærkes hos en af landets andre store jobportaler Job-Support A/S der i årets første kvartal har tocifrede vækstrater i mængden af jobannoncer i forhold til 4. kvartal 2007. Sammenligner man den nuværende mængde stillingsannoncer med samme tid sidste år, så viser tallene for Job-Support A/S ligeledes en massiv vækst på ikke mindre end 47,9%. ”Fremgangen tilskriver vi mobiliteten på det danske arbejdsmarked og ikke mindst en stadig stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft hos arbejdsgiverne. Dette underbygges ligeledes af at vi på vort kerneprodukt har oplevet en stigning på 45,4% set i forhold til 4. kvartal 2007”, udtaler Adm. Direktør Ricki Vejsmose hos Job-Support Danmark A/S.

”Vi har hvert år oplevet tocifrede vækstrater i omsætningen, men den efterspørgsel vi oplever i øjeblikket overgår alt hvad vi har oplevet de sidste 8 år. Dette sammenholdt med Danmarks Statistiks seneste tal fra marts måned om fortsat nedgang i ledighedstallene gør at vi har meget svært ved at genkende tallene i rapporten fra Danske Bank og Jobindex”, slutter Ricki Vejsmose”.

Yderligere oplysninger: Adm. Direktør Ricki Vejsmose hos Job-Support Danmark A/S telefon 46 55 70 30, mobil 31 68 05 80, e-mail: Vejsmose@Job-Support.dk

Kort
om Job-Support Danmark®. Job-Support Danmark® blev grundlagt i år 2000, og var den første jobportal herhjemme til at udbyde grafisk opsatte stillingsannoncer på internettet. Job-Support Danmark® tilbyder i dag en lang række serviceydelser indenfor online-rekruttering og stillingsannoncering. Job-Support Danmark® er siden vokset til en af landets førende og mest benyttede jobportaler.

En stor andel af Danmarks Top500 virksomheder anvender i dag serviceydelser fra Job-Support Danmark® ved rekruttering af og annoncering efter kvalificerede medarbejdere, herunder virksomheder i top100 såsom bl.a.: Nordea, Jyske Bank, Nykredit, Arla Foods, Vestas, Velux, Rockwool international, Telia, Cheminova m.fl.