22. april 2018
ØKONOMIELEV - ØKONOMI- OG LØNNINGSAFDELING
Til vores økonomi- og lønningsafdeling søges en økonomielev
Birn koncernen, med hovedsæde i Holstebro, er en af Nordeuropas største støberikoncerner. Vi støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer højkvalitets støbejernsemner til bl.a. lastbil og bilindustrien.
Da vores nuværende økonomielev er udlært til september og fortsætter i afdelingen, søger vi med start i august måned 2018 en dygtig og engageret økonomielev. Du vil indgå i et team med 9 kolleger og få reference til Økonomichefen.
ARBEJDSOPGAVER
De primære arbejdsopgaver er finans-, debitor- og kreditorbogholderi for moderselskabet og ét dansk datterselskab.
I vores lønningsbogholderi vil du tillige få mulighed for at prøve kræfter med lønningsarbejdet til vores ca. 450 produktionsmedarbejdere.
Du vil få ansvaret for flere selvstændige arbejdsopgaver. Der kan muligvis blive tale om kortere ophold i koncernens øvrige datterselskaber i Danmark, Sverige og Tyskland.
FAGLIGE KVALIFIKTIONER
Du er HHXér og har lyst til en toårig elevuddannelse. Det vil være en fordel, hvis du er god til MS Office, og er afklaret på din kommende uddannelsesretning.
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
Du er samarbejdsorienteret, udadvendt og brænder for at løse dine opgaver effektivt og til tiden. Da vi i høj grad vægter princippet om "frihed under ansvar", forventer vi, at du er ansvarsbevidst, struktureret og fleksibel.
VI TILBYDER
En særdeles spændende og udviklende læretid i en dialogbaseret og international fokuseret virksomhed.
YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Bente Jørgensen på tlf. 9910 2016 eller Morten Madsen
på tlf. 3016 0115.
ANSØGNING
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er d. 30. april 2018.
Vi glæder os til at høre fra dig.
www.birn.com
©2006-2018 Elev-Jobs.dk
Valid HTML 4.01 Transitional
Del via Facebook
 
Del via Twitter
 
Send din ansøgning. OBS - Ansøgningsskema åbner i et nyt vindue
 
Del via Google+
 
Del via Linkedin