|
Er du på jagt efter en uddannelse som giver dig unikke muligheder for en spændende karriere?
|
Hos Dansk Supermarked får du mulighederne, hvis du har gå-på-mod og er klar til et uddannelsesforløb med fokus på kundeservice, slag og samarbejde.
|
EN UDDANNELSE MED FOKUS PÅ DIG
|
Som elev i Dansk Supermarked bliver du helt fra start af din uddannelsen en del af et levende arbejdsliv med masser af ansvar. Det gør du, fordi du under uddannelsen allerede er i gang med at gøre karriere.
|
Du vil i høj grad komme til at arbejde med områder som kundevejledning, personligt salg, eksponering af varer, markedsføring og mange opgaver relateret til driften af varehuset eller butikken.
|
Her vil du få tilført en masse viden og kompetencer, som du kan bruge i hverdagen i varehuset eller butikken - både i forhold til dig selv, dine kolleger og ikke mindst kunderne.
|
Uddannelsesforløbet strækker sig over 2 år og er en kombination af teori på Dansk Supermarkeds kursuscenter i Ebeltoft og praktik i et varehus eller i en butik.
|
Udover de obligatoriske skoleophold, tilbyder vi dig også en række valgfrie fag, som du vil høre du mere om, når du starter på uddannelsen.
|
HAR DU DET, DER SKAL TIL?
|
Du skal have gennemført Handelskolens grundforløb, HHX, HG2 eller HTX/HF/STX suppleret med et 12-ugers HGS-forløb fra handelsskolen for at søge ind som elev i Dansk Supermarked.
|
Men det er ikke kun din uddannelse, som tæller - det gør din personlighed, dit engagement og drive i lige så høj grad.
|
Har du ikke en af ovenstående uddannelser, men brænder du for detailhandel, så ser uddannelsen lidt anderledes ud. Du vil i starten af din elevtid veksle mellem praktik i varehuset og skoleperioder på den lokale handelsskole.
|
I denne periode vil du kvalificere dig til de sidste 2 år af din læretid, som er beskrevet ovenfor. Uddannelsen vil i alt vare op til 4 år afhængig af din uddannelsesbaggrund.
|
Er du klar til at tage første skridt mod din fremtidige karriere?
|
Du kan læse mere om uddannelsen og ansøge på elev.dsg.dk
|
Ansøgninger behandles løbende.
|
|
|
|